Produktionsassistent (Barselsvikariat)

Er du It-kyndig, handlekraftig, positiv og verdensmester i, at løse udfordringer før de opstår? Trives du i en hverdag hvor dagene ikke er ens, og hvor du selv har indflydelse på dine opgaver? Så er det måske dig vi søger.
Bindeled mellem administration og produktion

Din vigtigste rolle er at skabe velfungerende rammer for, at vores produktion kan løse de daglige opgaver på bedst mulig måde. Størstedelen af dine arbejdsopgaver vil være administrative, hvor du er ansvarlig for, at disse løbes i mål.

Dine primære opgaver vil bestå af:

  • IT-support til vores byggeledere
  • KLS Kvalitetssikring, opfølgning Ajour
  • Opdatering og vedligehold af hjemmeside(wordpress), Facebook og LinkedIn
  • Administrativ support til byggeledere. Herunder modtagekontrol, opstart byggepladser, licenser til Blue Beam og AutoCAD

Som person er du omgængelig og ærlig. Du er afklaret med at både arbejde og fritid skal fungere for at du trives – fyldt med positiv energi og ambitioner om at lære og blive én af de bedste.

Ønskescenariet er at du har en administrativ baggrund samt en god teknisk forståelse. Det er en bonus hvis du har erfaring med anlæg. Til gengæld kvitterer vi med løn efter kvalifikationer, friheden til at påvirke tingene samt PC og firmatelefon.

 

Base i Ikast

Vores kontor ligger i Ikast, hvor du vil havde din dagligdag. Vores projekter derimod fordeler sig i hele landet, hvor vores byggeledere og håndværkere har deres daglige gang. Du vil derfor opleve en varieret hverdag, hvor antallet af folk på kontoret svinger hen over ugen. Vores byggelederne starter ugen ude på pladserne og kommer typisk ”hjem” på kontoret sidst på ugen, hvor der samles op og koordineres.

Velkommen til “brødrene”

Brdr. Christensen er en solid entreprenørvirksomhed med kontor i Ikast og arbejdsplads i hele landet. Vi arbejder med jord, kloak og belægninger i egen entreprise inden for erhverv, bolig og industri og arbejder primært for en række faste kunder. Vi gør det godt og er blandt de 10% bedst indtjenende firmaer i branchen.

Holdet består af 50 faste, kompetente kollegaer, der bakker hinanden op i løsning af byggepladsernes udfordringer. Den faste stab af såvel ledelse- funktionærer- og timelønnede har alle en professionel og humoristisk indgangsvinkel til at løse kundernes opgaver.

”Det ene øjeblik er vi død-professionelle. Det næste skraldgriner vi. Her er vi ikke robotter, vi giver folk plads til at gøre tingene på deres egen måde,”

 

Det praktiske

Stillingen ønskes besat fra sep. 2022 og strækker sig over 6-8 måneder med mulighed for forlængelse. Du vil får en grundig introduktion til opgaverne af vores nuværende produktionsassistent inden hun går på barsel.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send ansøgning og CV til snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Søren Ravnsborg på 20 27 36 16

Vi glæder os til at høre fra dig