Kalkulatør

Bliv en del af Brdr. Christensen A/S.

Talknuser med forstand på mennesker

Vi kan desværre ikke lægge flere opgaver på vores kalkulatørs bord, derfor søger vi en erfaren tilbudsberegner til kalkulation af anlægsentrepriser.

Vores nye medarbejder indgår i kalkulationsteamet, der arbejder tæt med ledelse og projektledere, hvor vi i fællesskab finder opgaver indenfor jord, kloak og belægning, der passer ind i firmaets strategi og markedssituation.

Kalkulationsteamet vedligeholder og udbygger netværk til vores kunder, og som kalkulatør er du med til at beregne og udvikle projekterne i samarbejde med vores kunder.

Kalkulationsteamet overdrager projekter til projektledere og vil være backup til produktion under udførsel.

Du er…

  • uddannet ingeniør eller lignende med god talforståelse og erfaring med regneark
  • omgængelig, ærlig, pligtopfyldende og opbygger gode relationer til vores kunder
  • en god lytter, forstår hurtigt kundernes ønsker
  • struktureret, og god til at prioritere din tid
  • en dygtig forhandler

Du får…

  • ansættelse i en solid virksomhed med base i Ikast
  • en stor fast kundekreds
  • 50 engagerede kollegaer
  • stor indflydelse i igangværende generationsskifte
  • mulighed for hjemmearbejdsdage
  • ansættelsespakke efter dine kvalifikationer

Om Brdr. Christensen, Ikast A/S

Vi har udført anlægsentrepriser siden 1973 og har i dag en stabil omsætning omkring 150 mio.kr. Vi arbejder for nogle af Danmarks største ejendomsudviklere og totalentreprenører. Vores hovedkontor ligger i Ikast, hvor du også får base. Vores aktiviteter foregår i hele DK, og p.t. foregår 80% på det sjællandske marked.